Ti stationer fører jer fra tom SD-kort til et fælles LAN, som I selv har konfigureret, sikret og dokumenteret. Løs opgaverne, og se jeres internetforbindelse blive hurtigere undervejs.
I får udleveret en imagefil med Raspberry Pi OS Lite, korrekt SSH-opsætning og den rigtige start-IP. I skal skrive den fil til jeres 32 GB micro SD-kort med Raspberry Pi Imager.
I har fået fire dele: Raspberry Pi 4 (4 GB), kabinet, USB-strømforsyning og 32 GB micro SD-kort. Klik jer igennem samlingen herunder – hvert klik lægger et lag på.
Jeres Raspberry Pi svarer på 192.168.1.188. Din PC skal have en adresse på samme subnet men med et andet sidste tal. I skal sætte jeres RJ45-porte til 192.168.1.8, subnetmaske 255.255.255.0.
192.168.1.8 · Undernetpræfikslængde: 24 (svarer til 255.255.255.0).192.168.1.8 · Undernetmaske: 255.255.255.0.Svar for jer selv – og tjek om I har ret:
Hvorfor skal PC'en og Raspberry Pi'en have de samme første tre tal i IP-adressen, men et forskelligt sidste tal?
I adressen 192.168.1.188 med undernetmasken 255.255.255.0 – hvad er subnet-delen, og hvad er den unikke (host-)del?
Forbind PC'en og Raspberry Pi'en direkte med et netværkskabel i hver RJ45-port. Moderne netkort finder selv ud af krydsning, så et almindeligt kabel er nok.
Fra din PC – Windows: åbn PowerShell. Mac: åbn Terminal.
Se derefter hvem der kender hinanden på "layer 2" (MAC-adresser) med ARP-tabellen:
Ping tester lag 3 (finder Pi'en er svarende på IP), ARP viser lag 2 (finder hvilken MAC-adresse der hører til IP'en), og selve kablet er lag 1.
ping giver svar fra Pi'en.SSH giver jer en terminal på Pi'en, uden at I skal koble skærm og tastatur til den. Brug den bruger og adgangskode, I har fået udleveret til jeres image.
Kommandoens opbygning
<bruger> – brugernavnet, I logger ind som (i jeres image: pi).<hostname> – enten en IP-adresse (fx 192.168.1.188) eller Pi'ens netværksnavn (fx raspberrypi.local).@ adskiller de to dele og skal altid være med, når I angiver bruger og hostname sammen.Denne syntaks er ikke noget, vi har opfundet til denne guide – den er defineret i den officielle OpenSSH-manual for kommandoen ssh, hvor destinationen angives som [bruger@]hostname: man.openbsd.org/ssh.1. Raspberry Pi's egen dokumentation viser den samme syntaks anvendt konkret på en Raspberry Pi: raspberrypi.com – Remote access: SSH.
I jeres tilfælde er <bruger> = find_selv_ud_af_det og <hostname> = 192.168.1.188, så den konkrete kommando bliver:
yes.yes ved første forbindelse.Alle jeres image-filer er ens, så alle Raspberry Pi'er svarer lige nu på 192.168.1.188. Sætter I flere på samme switch uden at ændre dem, opstår en IP-adressekonflikt, og ingen af dem virker rigtigt.
Lav derfor en IP-plan for bordet, inden I kobler jer sammen på en fælles switch. Prøv builderen herunder:
Skriv jeres endelige plan ned sammen med en simpel tegning af, hvem der sidder hvor på switchen – I skal bruge den i trin 7 og 8.
I er nu inde på Pi'en via SSH. Herfra retter I den faste IP-adresse, så den passer med jeres IP-plan i stedet for at kollidere med de andre.
Bemærk: aktuelle udgaver af Raspberry Pi OS (Bookworm, inkl. Lite 64-bit) styrer netværket med NetworkManager – samme system som langt de fleste almindelige Debian-installationer bruger. Den gamle fremgangsmåde med at redigere /etc/dhcpcd.conf virker derfor ikke længere; dhcpcd er slet ikke aktivt, så filen bliver ignoreret. I skal i stedet bruge kommandoen nmcli, som er standardværktøjet til at styre NetworkManager fra terminalen – det er også det, Raspberry Pi selv anbefaler i deres officielle dokumentation.
Kommandoen lister alle "forbindelser" (connection profiles) og hvilken fysisk grænseflade (DEVICE) de hører til. Kig efter linjen, hvor DEVICE er eth0 – NAME-kolonnen hedder som regel "Wired connection 1", men brug det navn, I rent faktisk ser i jeres output.
Skift 192.168.1.101 ud med den adresse, jeres Pi skal have ifølge IP-planen fra trin 6, og skift "Wired connection 1" ud, hvis jeres forbindelse hedder noget andet i trin 1. ipv4.method manual er det, der slår DHCP fra og gør adressen fast, ligesom static gjorde i den gamle opsætning.
I behøver ikke genstarte hele Pi'en – I kan genstarte selve forbindelsen:
Her afbrydes jeres SSH-session kortvarigt, fordi IP-adressen skifter med det samme.
Genopret SSH-forbindelsen på den nye adresse, og bekræft opsætningen:
ip a show eth0 er standard-Debian-kommandoen til at se en grænseflades aktuelle IP-adresse (svarer til det, hostname -I gav et hurtigt overblik over, men viser også subnetmaske og status). Tag et skærmbillede der viser den nye IP-adresse som dokumentation.
Nu kobler I op til 5 Raspberry Pi'er og jeres PC'er til den samme switch efter IP-planen fra trin 6.
Som konsulent skal I nu kortlægge "kundens" netværk (bordets LAN): hvilke noder findes, hvilket NIC-hardware/MAC de har, hvilket styresystem de kører, og hvilken IP de svarer på.
Test hvert IP fra jeres plan:
Blokerer en firewall ICMP (ping svarer aldrig, selvom enheden lever), så brug i stedet ARP – enheden svarer stadig på lag 2, selv når den tier på lag 3:
Ping-svar indeholder en TTL-værdi, som ofte afslører platformen:
Start en optagelse på jeres netkort, og kig på et par pakker fra hver node. De første tre bytes af MAC-adressen (OUI) fortæller hvilken producent netkortet er fra – nyttigt til at bekræfte, at en "node" faktisk er en Raspberry Pi og ikke en anden enhed.
I gav jeres Pi en unik IP-adresse i trin 7, så I kan tale med den enkeltvis. Men en IP-adresse er blot en vejskilt – den siger ikke noget om, hvem der reelt svarer i den anden ende. Hvis en falsk node en dag overtager den samme IP, vil jeres PC gerne bare tro på den, medmindre I har en anden måde at genkende den ægte Pi på.
Når SSH-serveren på Pi'en starter første gang, genererer den et host-nøglepar (en privat og en offentlig nøgle), som er dens digitale identitet. Fingerprintet er en kort, læsbar hash af den offentlige nøgle – et "fingeraftryk" I kan sammenligne, uden at skulle læse hele nøglen. Første gang jeres PC forbinder til en given IP, viser SSH dette fingerprint og beder jer bekræfte det; herefter gemmer PC'en det i en lokal fil (known_hosts) og advarer jer, hvis den samme IP pludselig svarer med et andet fingerprint.
Alle jeres SD-kort er skrevet fra den samme image-fil. Det betyder, at host-nøglen (og dermed fingerprintet) blev genereret én gang, dengang image-filen blev lavet – og derefter kopieret ordret ud på hvert eneste SD-kort. Jeres Pi'er har altså hver deres egen IP-adresse, men identisk fingerprint. En falsk node, der kloner den samme image, ville se præcis lige så "ægte" ud som jeres egen Pi – IP-adressen alene beskytter jer ikke.
Hvad er et SSH-fingerprint helt grundlæggende?
Hvorfor har alle jeres Raspberry Pi'er lige nu samme fingerprint, selvom de har forskellige IP-adresser?
I skal ikke redigere nogen filer manuelt her – I sletter blot de gamle nøgler og lader SSH-tjenesten lave nye. Gør det via jeres SSH-forbindelse fra trin 5/7:
1. Slet de gamle host-nøgler
Dette rammer kun nøglefilerne – ikke resten af systemet.
2. Lad SSH generere et helt nyt, unikt nøglesæt
-A betyder "generér alle manglende host-nøgletyper" – da I lige har slettet dem alle, laver kommandoen et frisk sæt kun for jeres Pi.
3. Genstart SSH-tjenesten, så den nye nøgle tages i brug
Mens I stadig er logget ind (eller efter I er logget ind igen), kan I bede Pi'en vise sit eget fingerprint:
Skriv fingerprint-værdien ned (den lange SHA256:…-streng) – I skal bruge den til at sammenligne med, hvad jeres egen PC viser om lidt.
Fordi jeres PC allerede kendte det gamle fingerprint fra tidligere forbindelser, vil et almindeligt genforsøg nu fejle med en advarsel – det er faktisk et godt tegn, det beviser at noget har ændret sig:
I bør se en advarsel i stil med "REMOTE HOST IDENTIFICATION HAS CHANGED". Fjern den gamle, gemte nøgle for den IP, så PC'en er klar til at lære den nye at kende:
Den gemte nøgle ligger i C:\Users\<dit-navn>\.ssh\known_hosts – kommandoen fjerner blot linjen for den ene IP.
Den gemte nøgle ligger i ~/.ssh/known_hosts – kommandoen fjerner blot linjen for den ene IP.
Forbind igen:
Nu spørger SSH jer om at bekræfte et nyt fingerprint (samme SHA256:…-format som før). Sammenlign værdien med den, I skrev ned direkte på Pi'en – matcher de, ved I med sikkerhed, at I taler med jeres egen, ægte Pi, og I kan skrive yes for at gemme den nye nøgle.